Åbent Hus: Fortællerkoncert med Joakim Lykke

Åbent Hus: Fortællerkoncert med Joakim Lykke

Til SINDS sommerafslutning holder vi åbent hus i G- house gårdhaven, hvor alle, som har lyst til at støtte SINDS arbejde er velkommen.

kl. 18 Der kan købes pøser og brød.

kl. 18.30 Joakim lykke med sin fortæller koncert.

ENTRE: Giv hvad du gerne vil – Vi samler ind denne aften og overskuddet fra entre og salg af pølser og brød går til SIND.

Vi får besøg af Joakim Lykke, han skriver:

HVORFOR SKULLE CHRISTIAN DØ

I samarbejde med SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
indsamler sangskriveren Joakim Lykke penge til at hjælpe udsatte unge

Som medstifter af Potentiale Hotellet, et forsorgshjem for udsatte unge, møder Joakim (med
kunstnernavnet Joakim Lykke red.) i 2016 den hjemløse Christian, som med sit smittende
humør og selvironiske humor – på godt og ondt – krøb dybt ind under huden på ham.
Dengang valgte Joakim at starte forsorgshjemmet som en håndsrækning til at hjælpe de mest
udsatte unge. Med sin nye single Highway 15 ønsker han
at skabe opmærksomhed omkring
problematikken, der endnu er et aktuelt problem.
“Christian slog mig som en livsglad fyr, med mod på livet og viljen til at komme videre. Hvis man
har så meget positiv energi og vilje i sig, så gør det så meget mere ondt, når vi mister dem.”
Tragisk død
I tiden på Potentiale Hotellet beretter Christian om sin hårde fortid, som han nu er klar til at
lægge på hylden. Da Christian under sit ophold bl.a lykkes med at blive stoffri, sendes han
videre fra Potentiale Hotellet. En beslutning som resulterer i, at han går tabt i systemet. Christian
falder tilbage i sit misbrug og dør på tragisk vis, kort tid efter. En nyhed, Joakim først modtager i
2022 og som vækker en reaktion i ham. Foruden sit arbejde med at stifte og drive et forsorgs-
hjem, kunne han se et stort behov for at gøre endnu mere:
“En af de ting vi altid har haft fokus på i branchen er “Efterværn”. Det er vigtigt, at vi ikke taber de
svageste, når de skal fra ét sted til det næste i deres liv og udvikling. SIND har som organisation
en bred vifte af tilbud, som ofte vil kunne gøre det ud for det efterværn som systemet ofte sparer
væk, derfor har det været et helt naturligt valg for mig at støtte SIND, med min sang og den tilhørende indsamling.”

Forandring for psykisk sundhed Joakim Lykke og SIND drager nu sammen rundt i landet, hvor den americana-inspirerede sang skal opføres til landsforeningens arrangementer. Målet er at komme bredt ud og skabe forandring for unge såvel som voksne, der kæmper med psykisk sygdom.
Sangen udgives og
kan støttes fra d. 28/3-2024, hvor beløbet går ubeskåret til SINDs arbejde med psykisk sundhed.

Projektet er sponsoreret og støttet af Fermaten, Karup Design, Hjulsøgård UNG,
Turn it over Records, Thomas Baunsgaard -Studio og PotentialeHotellet