Forløbet i detaljer
Gruppens 8 mødegange:
Her kan du se, hvad vi laver på de forskellige møder. Der er plads til at justere og tilpasse undervejs, så det passer til gruppens energi og ønsker.
🔹 Du behøver ikke forberede noget forud for møderne. Du kan bare møde op, som du er.
Hvis du har lyst, kan du læse lidt med på forhånd eller tage noget med – men det er helt frivilligt, og det er altid okay bare at lytte.

Møde 1: Introduktion og fællesskab
Vi mødes for første gang, præsenterer os selv og taler om, hvad vi hver især håber at få ud af gruppen.
Vi kigger på, hvordan vi fungerer sammen, og snakker om, hvilke hensyn og ønsker vi hver især har.
Vi kan dele vores interesser, særinteresser eller noget aktuelt i livet – eller bare lytte, hvis man har mest lyst til det.
Sammen laver vi eventuelt nogle enkle grupperegler og ønsker for de kommende møder, så forløbet passer til gruppedynamikken.
Du kan evt. forberede:
• En lille præsentation af dig selv eller din særinteresse
• Noget, du håber at få ud af gruppen
• En liste med behov og ønsker til tryghed, pauser, sprogbrug eller andet
Møde 2: Autisme – hvad er det for os?
Vi taler om, hvad vi selv forstår ved autisme – og hvordan det påvirker vores hjerner, sanser, kroppe og trivsel.
Vi snakker om, hvad det vil sige, at autisme er et spektrum, og hvordan vi kan være både meget forskellige og have meget til fælles.
Vi deler (hvis vi har lyst) egne oplevelser og tanker, kigger på memes – og nogle af de fordomme, vi måske har mødt eller selv haft.
Du kan evt. forberede:
• Et meme, billede eller citat om autisme, der enten er spot on – eller helt tosset forkert
• Noget, du undrer dig over omkring din egen autisme
• Et eksempel på en fordom, du har mødt (eller selv haft)
Møde 3: Verden og autisme
Vi taler om, hvordan verden omkring os ser på autisme – både historisk, globalt og lokalt.
Hvad er de typiske forestillinger i samfundet, og hvordan påvirker de vores hverdag og selvforståelse?
Vi ser på både de negative og de mere positive stereotyper – og hvordan vi kan forholde os til dem. Vi snakker også om, hvilke fællesskaber der findes for autister ude i verden.
Du kan evt. forberede:
• En oplevelse fra hverdagen, hvor du følte dig misforstået pga. autisme
• En ting, du gerne ville have, at verden forstod bedre
• Et eksempel på en autistisk person, du beundrer
• En god klub, forening, SoMe-konto eller bog, der giver mening for dig
Møde 4: Helbred og trivsel
Vi snakker om, hvordan autisme hænger sammen med helbred – både fysisk og psykisk.
Vi kigger på, hvad statistikkerne siger om f.eks. stress, angst, udmattelse og andre følgetilstande.
Vi deler erfaringer (hvis vi har lyst) og taler om muligheder for støtte, hjælpemidler og gode strategier.
Du kan evt. forberede:
• Et hjælpemiddel, en rutine eller et trick, der hjælper dig
• En udfordring, du gerne vil finde løsninger på
• Noget, du ville ønske, andre forstod om dit helbred
Møde 5: Sociale relationer
Vi taler om forskellige typer relationer – familie, venner, kærester, flirt, klassekammerater, kolleger osv.
Hvordan ser sunde relationer ud? Hvad kan vi kræve af andre, og hvordan kan vi selv indgå i fællesskaber med autistiske behov og grænser?
Til sidst på mødet planlægger vi sammen, hvad de sidste tre møder skal handle om. Det kan være bestemte emner, en filmaften, en kreativ aktivitet, en tur ud af huset – eller noget helt andet.
Du kan evt. forberede:
• Noget, du savner i dine relationer
• Et eksempel på en god eller dårlig relation
• Et ønske til emner eller aktiviteter for de sidste møder
Møde 6: Gruppens emne
Indhold og format vælges af gruppen.
Møde 7: Gruppens emne
Indhold og format vælges af gruppen.
Møde 8: Afslutning og videre fællesskab
Vi runder forløbet af med hygge og refleksion.
Hvis gruppen har lyst til at fortsætte med at mødes uden voksne, hjælper vi med at planlægge de første uformelle møder sammen, så det føles trygt og overskueligt.
Du kan evt. forberede:
• En idé til, hvordan I kan fortsætte efter forløbet
• Noget, du gerne vil sige, sige tak for – eller tage med dig videre
Sådan foregår et møde

Alle møder finder sted i G-Faktor, bag butikken i V. Strandgade, Ringkøbing.
• Vi mødes fra kl. 16.30, hvor der er mulighed for at lande stille og roligt.
• Når du kommer, bliver du mødt af to voksne – Janni, og enten Katrine eller Lene.
• Vi siger hej, finder en siddeplads og noget at drikke (kaffe, te, vand, sodavand).
• Kl. 16.40 starter vi med et kort oplæg om dagens emne (5–10 minutter).
• Derefter taler vi sammen om emnet – uformelt og i gruppen – frem til ca. kl. 17.40.
• De sidste 10–15 minutter bruger vi på lidt sjov, hygge eller 1:1-snakke – med en anden i gruppen eller med en voksen.
• Omkring kl. 17.50 begynder vi stille at rydde op og sige farvel.
• Kl. 18.00 slutter mødet – og vi ses igen næste gang.
Gruppens regler
Vi laver gruppens regler sammen på det første møde, så de passer til netop denne gruppe og de mennesker, der er i den.
Der er dog nogle få faste rammer, som gælder for alle grupper.

Faste regler
• Hvornår vi mødes: Vi mødes på faste tidspunkter, som aftalt ved opstart.
• Hvem vi mødes med: Der kommer ikke nye deltagere ind, når gruppen først er startet.
• Tavshedspligt: Både gruppens medlemmer og de voksne har tavshedspligt.
• Nul mobning
Eksempler på regler, vi selv kan lave
Vi taler sammen på første møde om, hvilke regler og hensyn der giver mening for os som gruppe. Her er nogle forslag til emner, vi kan tage op:
• Hensyn til sanseforstyrrelser – fx regler omkring lyde, lys, lugte eller bevægelse
• Aftaler om mad, drikke, tyggegummi, fidgets og hjælpemidler
• Hvordan vi gerne vil tale sammen – fx om vi tager runden én ad gangen, eller hvordan vi gør, når nogen har en stille dag
• Hvad gør vi hvis vi mødes på gaden, udenfor gruppemøderne.
• Hvornår det er okay at tage en pause, være stille eller trække sig lidt
• Brug af telefoner
• Andre ting, vi finder ud af undervejs, og som er vigtige for os
Gruppens regler bliver skrevet ned og delt med jer, så vi alle kan huske, hvad vi har aftalt – og justeret undervejs, hvis der er behov for det.
De unges fortrolige rum
Grupperne bygger på overbevisningen om at den unge er ekspert på eget liv.
Derfor er succesen med grupperne betinget af, at de unge får hjælp til at finde de ressourcer, de selv har.
Når vi lytter opmærksomt til hinanden, når vi spejler os i hinandens historier, når vi udveksler erfaringer og når vi opdager, at andre har lignende tanker og følelser, så giver vi hinanden en hjælp man ikke kan få andre steder.
Trivselsgrupperne er de unges ”fortrolige rum”. Derfor kan alle føle sig sikre på at det man deler med hinanden i gruppen bliver i gruppen.
Alle, både deltagere og gruppeledere, har tavshedspligt og der er ingen journalføring.
Læs mere om trivselsgrupper hos FrivilligVest
Mødestedet
G-Faktor: Vi mødes i baglokalet hos G-Faktor – en socioøkonomisk butik i V. Strandgade 7B, Ringkøbing. Baglokalet er hyggeligt, lidt mørkt, rodet og stort! Udover vores gruppe er det mødested for en række lokale foreninger og ungegrupper med forskellige formål. De mødes på andre dage og tidspunkter end os. Når vi bruger lokalet, er vi de eneste der er der.

Du kan komme ind gennem butikken eller via gårdhaven bagved.
Selve møderummet ligger bagerst i huset og er lidt anderledes end et typisk mødelokale – men det er også det, der gør det hyggeligt.
Lokalet har:
• forskellige typer borde og stole
• Sofa/loungemøbler
• puder, tæpper og kæmpe tøjdyr
• plads til at sidde, ligge, stå, gå lidt rundt – eller trække sig, hvis man har brug for det
Der er adgang til gårdhaven og flere skærmede kroge, hvor man kan finde ro.
Udover vores mødeplads har lokalet også:
• et spilhjørne
• et kreahjørne
• og et område til opbevaring af butikkens varer
Fun fact: Baglokalet har tidligere været et diskotek – du kan stadig se det gamle dansegulv og discolampen i loftet! Vi KAN, men behøver ikke, sætte et karaokeanlæg op eller spille Just Dance på en gammel Wii!
De voksne bag gruppen
Vi er her for at støtte.
Gruppen ledes af voksne med erfaring, autistisk viden og rummelighed – ikke som undervisere eller terapeuter, men som støttende facilitatorer, der sørger for trygge rammer og respektfuld samtale.
Janni
Med 48 års erfaring som autist, som forælder til en ung autist (19 år) og med et stort autistisk netværk både online og i virkeligheden, kender Janni autisme indefra. Til daglig arbejder hun som portrættegner og illustrator, og i over et årti har hun støttet og formidlet blandt autistiske unge, samt lavet autistisk aktivisme online. Med en nørdet kærlighed for detaljer og ægte forståelse, hjælper hun med at sige tingene klart og autentisk, – autistisk.
Katrine
Katrine er mor til to unge autister (19 og 17 år) og har solid erfaring med overgangen mellem ungdom og voksenliv. Hun har arbejdet i to år hos FrivilligVest som trivselsleder og i børne- og søskendegrupper. Hun lytter roligt, møder alle med imødekommenhed og har altid et smil klar.
Lene
Som daglig leder af G‑Faktor i Ringkøbing har Lene mange års erfaring i at skabe rummelige fællesskaber. Hun har ikke selv scoret i bogstavlotteriet (endnu!), men forstår udfordringerne og har hjulpet utallige unge og voksne med forskellige behov. Hun er udadvendt, praktisk, realistisk og god til at skabe trygge rammer.

Vores rolle i gruppen
• Vi lægger rammerne – lokale, tid, struktur, tryghed og rytme, men I er gruppens hjørnesten.
• Vi støtter jeres processer – hvis I har spørgsmål, ros eller forslag til næste møder.
• Vi holder samtalerne åbne og respektfulde, uden at putte jer i en bestemt “rolle”.
• Vi er neutrale og ikke-dømmende – og behandler jeres historier som fortrolige (tavshedspligt gælder).
Vi faciliterer, men I er eksperterne på jeres egen hverdag og oplevelser. Vi sætter ord på, vejleder og lytter – vi dikterer ikke.
Det giver mening for os, at det er jeres autismeledede gruppe: I bestemmer tonen, de emner, I ønsker ramt, og rammerne for samtalen. Vores opgave er at sørge for, at alle har plads til at være med – selvom nogle taler meget og andre slet ikke. Som facilitatorer hjælper vi med at skabe rammer, respektere forskellighed og sikre, at samtalen udvider sig – ikke lukker sig.
Hvorfor bruger vi “autist”?
Vi bruger ordet autist på samme måde som andre identitetsord: fx vestjyde, høj, optimistisk, venstrehåndet – fordi det er en del af, hvem man er, – ikke det hele af hvad man er.
Mange autistiske personer foretrækker identity-first sprogbrug – det vil sige at sige “autist” og ikke “person med autisme”.
I en undersøgelse svarede 87 % af unge og voksne autister, at de foretrækker denne formulering.
Det handler ikke om at være “kun autist”, men om at anerkende autisme som en naturlig del af identiteten.
Ved at bruge “autist” i stedet for “person med autisme” hjælper vi med at afstigmatisere ordet – ligesom feks. at sige “jeg er venstrehåndet” og ikke “jeg er en person med venstrehåndethed”.
– Det signalerer, at autisme ikke er en fejl eller noget særligt usædvanligt, men bare en del af at være til, som autist.
DU skal selvfølgelig omtale dig selv, som du bedst kan lide det, – vi gør vores bedste for at respektere jeres valg i direkte omtale.

